Dato: 24. juli.
Deltagere: Lene og Finn, Vibeke og Jørgen, Jens H. og jeg.
Turens længde: 18,6 kilometer.
Vejret: Meget svag vind ganske lidt sol og en kraftig regnbyge under frokostpausen.
Temperaturerne: Luften var 26 grader og vandet 23 grader.
Onssdagsturen blev til en torsdagstur, da vejrudsigten så absolut bedst ud for torsdagen, og da vejrudsigten forventede meget svag vind på 1 til 2 m/s, så var det oplagt at roen rundtur fra Veddelev. Vi satte ud fra kajakklubbens bro og fulgte kysten forbi Risø, Bolund og til Salvadparken. Ved stenrevet ud for Salvadparken roede vi mod Selsø Hage i passende afstand til Eskildsø. Fra Selsø Hage satte vi kursen mod Sønderby, hvor vi lagde ind for frokost. Frokostpausen startede i flot solskin, men en meget mørk sky bevægede sig mod Sønderby. Lene og Finn havde melon og skinke med i stedet for kage, et meget lækkert alternativ og lidt sundere. Der gik da ikke ret lang tid før de første regndråber ramte os, så valget var enten at ro videre eller søge i ly for regnen. Vi valgte at søge ly for regnen, men der var lige et par kajakker der lige skulle lukkess først. Inden vi kom i ly for regnen var vi godt gennemblødte, og så skal jeg da lige love for at der kom en regnbyge, som varede godt og vel en lille times tid. Så klarede det op og vi gjorde klar til at komme videre. Fjorden lå spejlblank, så vi satte kurs mod Ægholm og Vesterskov. Lige før Vesterskov mødte vi to meget store kajakgrupper, som var på vej mod Gershøj, og vi fortsatte langs kysten uden om Ørneområdet og tilbage til Veddelev, hvor vi ret hurtigt fik pakket sammen, og så nød vi en kop kaffe inden vi kørte hjem efter en fin tur på Roskilde Fjord.
Gråvejr og Bolund.
Sikke en front med masser af regn der har kurs imod os.
Og så kom regnen.
Blank fjord og skønne lille Ægholm.
Kurs mod Vesterskov og Bognæs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar