søndag den 27. april 2025

Holbæk Kajak Klub til Munkholmbroen

Turen: Holbæk Kajak Klub til Munkholmbroen og retur.
Dato: 27. april.
Deltagere: Hanne, Lotte, Stine, gæst Linea, Claus og jeg. 
Turens længde: 24 kilometer.
Vejret: Sol og skyet med svag vind fra øst til sydøst.
Temperaturerne: Luften 13 grader og vandet 12 grader.

Hanne inviterede til en eftermiddagstur med burger, pomfritter og is ved Munkholmbroen, så vi satte af sted mod Munkholmbroen lidt over to. Der var næsten ingen vind og fjorden lå næsten spejlblank. Stine have en gæst med fra Roskilde som lige skulle prøve Isefjorden, de ville dog kun ro med til Søminen. Det var tilmed meget lavvandet, så det var laaangt uden om Kirsebærholmen, og god afstand til kysten, hvilket ikke er så godt, da kysten er så flot for tiden med slåen og andre buske i blomst sammen med de nyudsprungne løvtræer. Vi rundede Hunkholmbroen og lagde ind ved ishuset, hvor nogen lige skulle ha en burger og en is, så der var tanket op til turen tilbage. Det var stadig næsten helt ud til sejlrenden for at komme uden om Kirsebærholmen, og da der var kommet lidt mere vind fra sydøst blev vi sideført ret meget, så vi fulgte faktisk sejlrenden ind til Holbæk. Meget fin eftermiddagstur i godt selskab.


Ingen kommentarer: