Dato: 22. januar.
Deltagere: Inga, Jens H. og jeg.
Turens længde 18 kilometer.
Vejret: Gråvejr, tåge med oplaring og vind fra syd til sydøst.
Temperaturerne: 3 grader.
Så kom jeg endelig på vandet igen efter en ret lang pause. Vejret var ikke det bedste, og da jeg kom til Hammer Bakke var det så tåget, at jeg ikke kunne se til Orø, men det klarede op og snart kunne vi se Orø. Vi satte ud fra stranden ved siden af badebroen, da stranden i krogen ved færgemolen er blevet højvandssikret, så fremover bliver det lidt mere besværligt at sætte ud ved færgemolen, samtidig med at det var lavvandet, valgte vi badestranden.Vi kom fint af sted i modvind på ca. 4 m/s, som var mærkbart faldende. Da vi kom ud fra turen ind i Vellerup Vig var det i meget let modvind frem til Ejby Havn. Ved Kyndeløse mødte vi Jørgen fra Hammerkrogen, som var ude på en alenetur. Han bliver snart 79 år og så roede han lige over 3000 kilometer i 2024, flot klaret i den alder. Efter et lille visit i en næsten tom Ejby Havn fortsatte vi til Sejlklubben, hvor vi lagde ind for frokost, og det blev en ganske kort frokostpause i den kulde. Turen tilbage til Hammer Bakke var sålede i let medvind, så det var en særdeles fin tur tilbage. Årets første tur gav godt nok lidt ømme arme, men en fin tur.
Udsigten fra Sejlklubben mod Ejby Havn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar