onsdag den 6. september 2023

Tur til ishuset

Onsdagsvejret var helt fantastisk fra formiddagen med vindstille, sol og næsten 30 grader, det var som en varm sommerdag da vi roede mod Munkholmbroen. Ved Munkholmbroen lagde vi ind ved ishuset efter at have rundet en af bropillerne. Vi mødte Margit ved ishuset hun var ude at lufte både kanoen og hunden. Hans og Lars var roet i forvejen, da de ville en tur ind i Tempelkrogen og så møde os ved ishuset. Efter en god lang frokostpause med is fra ishuset roede vi over fjorden og roede op langs Bramsnæs, hvor Lars lige skulle plukke sig nogle østers. Der efter returnerede vi til Bredetved, lagde dog ind ved Søminen, som Hanne og Lars aldrig har være inde ved. Så fulgte vi kysten til Kirsebærholmen og der efter i lige linje til Klubben. Det var en meget fin sommertur i et fantastisk vejr.
Mødet med Margit og hunden i kano.
Fantastisk vejr ved fjorden.
I skovens stille ro ligger søminestationen.

Turen: Holbæk Kajakklub til Munkholmbroen, Bramsnæs og retur.
Dato: 6. september.
Deltagere: Margit, Hanne, Hans, Lars og jeg.
Turens længde: 25 kilometer.



Ingen kommentarer: