Sommerferien er lige startet og vejrudsigten forventede et perfekt søndagsvejr til en rotur. Ingen vind og masser af sol, så der var slået en søndagstur op på "væggen", og med flere forslag til en fin søndagstur. Det var turen fra Høve Strand til Ordrup næs der blev valget, Ikke noget dårligt valg, når nu vejret var så flot. Vi fik hurtigt pakket madpakker drikkevarer og kajakkerne på traileren og kom fint ud af byen, med kurs mod Høve Strand. Af med kajakkerne og så få dem pakket med madpakker kaffekander og badetøj, og så af sted langs kysten mod Ordrup Næs. Vi have en lille smule modvind på turen, modvinden gav os en frisk brise, så det var meget fint at være ude på vandet. Vi roede ikke så kystnært, fra Skamlebæk til spidsen af Ordrup Næs så vi kunne opleve den flotte kyststrækning på lidt afstand. Ordrup Næs lå som et meget særpræget område med stejle lerskrænter, bløde bakker og afsvedet græs. Vi lagde ind i bugten på vestsiden af næsset og blev mødt af ekstrem stor venlighed, hvor en ældre dame tilbød os, at vi bare kunne komme over til hende, hvis vi havde brug for mere vand. Vi nød frokosten og så skulle min badesæsson indvies med en tur ud i det friske vand. Efter badeturen nød vi en kop kaffe inden vi pakkede sammen og rorede tilbage til Høve Strand. Turen tilbage blev kystnært, så vi kunne opleve kysten på nært hold. Det blev en særdeles fin tur i det mest fantastiske sommervejr.
Ordrup Næs.
Skyggesiden af Ordrup Næs.
Der findes ikke bedre rovejr som denne søndag bød på.
Klar til afgang fra Ordrup Næs.
Skamlebæk strand.
Hvorfor gå to gange, når man kan tage to kajakker, seje piger.
Turen: Høve Strand til Ordrup Næs og retue.Dato: 25. juni.
Deltagere: Hanne, Marianne. Margit, Mette, Klaus og jeg.
Turens længde: 21 kilometer.
Vejret: Sol og vind fra nordvest på 1 - 3 m/s.
Temperaturerne: 25 grader over vandet og 21 grader i vandet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar