onsdag den 1. marts 2023

Holbæk Fjord

Det var meningen, at vi skulle ro en tur på Holbæk Fjord og så havde vi fået lov til at benytte Holbæk Kajak Klubs faciliteter, men så er der lige det med vejret, som har sit helt eget liv for tiden. Der var lovet, at den tætte tåge ville lette kl. 10, men kl. 10 var der en sigtbarhed på ca. 50 meter ud over fjorden, Så vi ventede til klokken 10.30 for at se om tågen lettede, men ak sigtbarheden var stadig under 50 meter. Efter lidt snak blev vi enige om, at ro en tur over i den gamle trafikhavn, far at se om tågen ikke snart lettede. I den gamle trafikhavn var der en tyndt lag is i hele havnen, så det blev kun til en kort tur ind til S/V Linden og så ud igen. Det er en skræmmende lyd at ro i tynd nyis, og jeg tænker hele tiden på, hvornår jeg ville få våde fødder. Vi fortsatte over i den gamle havn og så kunne vi da lige ro langs med kysten til Lille Venedig, og måske lidt længere. Da vi kom til det lavvandede område kiggede vi ud i tågen. Vi kunne da ro over til Tuse Næs på kompasset, så vi satte kursen mod Tuse Næs og holdt kompaskursen over fjorden. Da vi nærmede os Tuse Næs kunne vi se, at tågen var ved at gå i opløsning, Rønnen var synlig og svagt i tågen kunne vi se Holbæk Havn. Vi roede ind i Hørby Havn for lige at se den flydende shelter, inden vi skulle returnere til Kajakklubben. Efter vejrudsigten skulle vi få sol fra klokken 10.00, men atter en gang havde vi problemer med det vejr vi var lovet efter vejrudsigten og det vejr vi rent faktisk fik. Tilbage ved Kajakklubben fik jeg hurtigt pakket sammen og så skulle jeg lige til Føtex og hente lidt frokost, samt lidt sødt til kaffen. Resten af gruppen kom og spiste med og vi havde en særdeles hyggelig dag, med planlægning af ture mv.
Sigtbarheden var ikke overvældende.
Opklaring.

Turen: Holbæk Kajakklub - Lille Venedig - Tuse Næs - Hørby Havn - Holbæk Kajak Klub.
Dato: 1. marts.
Deltagere: Finn, Jens H. Per og jeg.
Turens længde: 10 kilometer.
Vejret: Tæt tåge med en sigtbarhed på ca. 50 meter og sol efetr Hørby Havn.
Temperaturerne: 1 - 3 grader i luften og 2 grader i vandet.


Ingen kommentarer: