tirsdag den 10. januar 2023

Første tur i 2023

Så kom jeg på vandet igen, den første tur i 2023, og tilmed på en flot solrig tirsdag, hvor vinden var svag og solen var fremme under det meste af turen, og så var vandet ca. 30 cm. over normalen. Finn og jeg satte ud fra Møllekrogen og roede til Lyndby, hvor vi spiste frokost. Ved Gershøj kunne vi se arbejdet med at etablere eller udbygge revene med sten ud for Gershøj. Det var ved Ægholm der blev lagt sten ud, der er eller sten nok ved Ægholm, så de må have et formål med den udlægning af sten. Vi sad ved Lejre Havkajak og nød frokosten i sol fra en næsten skyfri himmel med temperaturer på på hele 7 grader. Turen tilbage til Møllekrogen var i fin rygvind og med solen i ryggen. Tilbage ved Møllekrogen fik vi hurtigt pakket sammen og sluttede dagen af med kaffe og wienerbrød efter en dejlig første tur i 2023.
Flot tirsdag med sol og svag vind.
Selv en mild vinter er hård ved Det Lille Gule Hus.
Nationalfuglen var også på vandet.
Turen: Møllekrogen til Lyndby og retur.
Dato: 10. januar.
Deltagere: Finn og jeg.
Turens længde 16 kilometer.
Vejret: Svag vind fra syd på 4 - 5 m/s og sol fra kl. 10.00 til 15.00.
Temperaturer: Luften var oppe på 7 grader og vandet knap 6 grader.


Ingen kommentarer: