onsdag den 16. december 2020

Møllekrogen til Lyndby

Vi har ikke holdt julefrokost i år på grund af coronasituationen, men det bliver ligesom ikke rigtig jul i Kajakhornsherred, hvis vi ikke gør et eller andet, for lige at fejre, at det snart er jul, så vi slog os sammen, jeg havde smørebrød med fra Café Svanen, Finn havde gløgg med, og Kristian, Finn og Flemming havde småkager med, så lidt jul kunne vi fejre. Den helt rigtige julestemningen med sne og kulde var der dog ikke noget af, da vejret var fantastisk lunt med svag vind og lidt sol.
Vi satte ud fra Møllekrogen og roede mod Lyndby i let modvind men diset, så sigtbarheden var ikke optimal, men vi kender jo også området godt, og naturen bød på masser af blishøns og svaner. Da vi nåede frem til Lejre Havkajak, besluttede vi at fortsætte til Lyndby Havn og så returnere til pladsen ved Lejre Havkajak, inden vi skulle nyde frokosten. Der var næsten ingen vind, så vi satte os ved det store bord tæt ved vandet. Det blev således en god lang frokost med smørebrød, gløgg sammen med et fint udvalg af julesmåkager, en ganske fin erstatning for julefrokosten. Turen tilbage til Møllekrogen blev i medvind, og så havde vi en del sol til at give yderligere varme, så turen tilbage var særdeles varm. Da vi havde læsset kajakker og klædt om, kunne vi nyde en flot solnedgang, og selv om solen går ned, er det ikke aften på denne årstid. Vi drak vi atter kaffe, inden vi kørte hjem efter er dejlig tur på Roskilde Fjord med lidt julefrokost.

Af sted mod Lyndby.
Klar til frokost, værsgod.

Så er der julegløgg.
Og så bryder solen igennem.
Solnedgang over Gershøj.

Turen: Møllekrogen til Lyndby og retur.
Dato: 16. december.
Deltagere: Kim, Kristian, Finn, Jens H., Steen og jeg.
Turens længde 18 kilometer.
Vejret: Dagen startede grå og sluttede med sol, vind fra syd 3 m/s.
Temperaturerne: Luften var 8 grader og vandet 5 grader.

Ingen kommentarer: