onsdag den 1. juli 2020

Møllekrogen til Lyndby

Efter adskillige uger med flot vejr, så er vi nu inde i en periode med lidt ustadigt vejr, det var nok årsagen til, at det kun var Benny og jeg, som var på vandet. Vejret viste sig fra den fine side, så det var dejligt at komme på vandet, men vi havde da også regntøjet klar til brug, hvis nu regnen skulle komme. Vi roede fra Møllekrogen til Lyndby med modvind det meste af strækningen, men også inde under land, hvor der var fint med læ. Det er efterhånden et godt stykke tid siden, jeg sidst har roet denne tur, så det var alt i alt ganske fint at være på vandet mellem Møllekrogen og Lyndby. En masse svaner med unger er også kommet på vandet, og det er interessant at opleve svanefamilierne, hvor svanefar virkelig passer på mor og barn. En enkelt gang kom vi mellem han- og hunsvanen, som svømmede rundt med meget stor afstand, og han synes bestemt ikke om vores tilstedeværelse, så vi skyndte os forbi med en lidt aggressiv svanefar efter os. 
Der var ellers lovet lidt regnbyger i løbet af dagen, men vi fik ikke engang et enkelt dryp, selv om der var flere mørke skyer over os, i stedet for havde vi masser af sol. Det blev en fin tur i roligt tempo.
Svanefamilie på vej i vandet.
Klinten har fået nye beboere.
Den gav heller ikke noget vand.

Turen: Møllekrogen til Lyndby og retur.
Dato: 1. juli.
Deltagere: Benny og jeg.
Turens længde: 19 kilometer.
Vejret: Vekslende skydække, med en del sol, og vind fra vest på 5 m/s.
Temperaturerne: Både vand og luft var ca. 20 grader.

Ingen kommentarer: