Kystsikring og grønne skrænter.
Langs det meste af kysten var man i gang med at kystsikre, hvilket også er meget nødvendigt. Det var et flot og dramatisk syn at se de kyststrækninger, hvor der ikke var kystsikret.
Kyststrækning ved Hether Hill uden kystsikring.
Vi lagde ind ved badestranden i Rågeleje og fandt en godt sted med læ til frokostpausen. Solen ikke lod sig se ordentligt, og det var ret koldt at sidde op ad betonmuren, så frokostpausen var ikke ret lang, og vi kom hurtigt af sted igen mod Tisvildeleje i medvind noget af strækningen.
Frokostpause i læ for vinden.
Vi kunne ro meget kystnært, så vi ikke kom ud i vinden. Da vi nåede tilbage til Tisvildeleje, hvor der ikke var flere kystskrænter, kunne vi mærke vinden, som var nøjagtig lige så strid, som da vi startede turen, men vi havde ingen problemer med at komme i land. Det var hårdt at bære kajakkerne tilbage igennem det løse sand. Vi fik hurtigt skiftet tøj og pakket sammen og fandt et godt sted med læ til den efterfølgende kaffe med rouladel.Turen: Tisvildeleje til Rågeleje og retur.
Dato: 24 april.
Deltagere: Karin, Jakob, Bjarne, Finn og jeg.
Turens længde: 17,6 kilometer.
Vejret: Fra sol til overskyet med vind fra sydøst 8 m/s. og 10 m/s i vindstødene.
Temperaturerne: Vandet var 9 grader og luften 11 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar