torsdag den 22. februar 2018

Sol over Holbæk Fjord

Vejret så godt ud til en hurtig torsdagstur. Vi lagde ud på en isfri fjord med vind fra øst, vi syntes godt nok der var en hel del af den, men vejrudsigten lovede svagere vind op ad dagen og når den kom fra øst, så fik vi jo bare medvind på turen tilbage. Vi havde ikke roet ret længe før solen brød skydækket og sendte varme ned over os, og da vi passerede Bognæs var der stort sen ingen skyer tilbage. Ved "Marsmanden" lå vi et stykke tid og nød solen og varmen, det virkede næsten som en sommerdag. Da vi begyndte turen tilbage til kajakklubben var vinden forsvundet, så ingen medvind tilbage til klubben, men til gengæld masser af sol og da vi var tilbage ved Annekshavnen lå fjorden spejlblank. Det blev en meget flot formiddagstur på fjorden.

Tuen: Holbæk Kajak Klub til Marsmanden og retur.
Dato: 22. februar.
Deltagere: Grethe, Lisbeth, Hans og jeg.
Turens længde: 14,4 kilometer.
Vejret: Lettere overskyet med svag vind fra øst startende på 4 m/S til vindstille og skyfrit.
Temperaturerne: 2 grader.

Ingen kommentarer: