Vi fulgte kysten i passende afstand, så vi kunne nyde de mange hornfisk, som stort set var langs hele kysten. Der var dog også en del lystfiskere ud med snøren, og det så ud som om, de fik hornfisk med hjem allesammen. Vi lagde ind i bugten på vestsiden af Ordrup Næs, fandt et fint sted, hvor vi kunne nyde frokosten og solen, som var begyndt at skinne gennem skydækket. Den stod på onsdagssnegle til kaffen, og så var det tid til en gåtur ud på næsset for at få et fantastiske syn af dette meget specielle område. Tilbage ved kajakkerne oplevede vi en lille præstekraveunge, der løb mellem sten og tang sammen med moderen, den var usædvanlig svær at få øje på, når den stod stille, men da vi holdt os på afstand, blev den lille unge atter forenet med sin mor, et fantastisk syn.
Præstekraveunge mellem sten og tang.
Inden turen tilbage, var det om at få justeret, hvor meget tøj vi skulle havde på, og så på vandet igen, Vinden var forsvundet, så Sejerøbugten lå helt blank, samtidig havde temperaturen sneget sig op på omkring 24 grader, så det blev en særdeles varm tur tilbage til Høve Strand efter en fantastisk tur rundt om Ordrup Næs. Vi nød en sidste kop kaffe sammen med en af de enorme onsdagssnegle, inden vi kørte hjem.
Dræbersneglene.
Dato: 17. maj.
Deltagere: Kim, Palle, Jens, Kristian og jeg.
Turens længde: 21,4 kilometer.
Vejret: Lid skyet senere masser af sol, vind fra 2 til 1 m/s fra vestlige retninger.
Temperaturer: Luften fra 17 til 24 grader og vandet 12 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar