Sommervejr over Lejre Vig.
Pudsig nok kom vi til vikingeskibene, da klokken blev præcis 12.00, og så var det frokosttid. Vi fandt en dejlig solrig plet, hvor vi alle kunne sidde i solen og nyde frokosten. Karin havde muffins med til kaffen, så alt er som det plejer. Efter frokosten gik vi en lille tur over til "Det lille gule hus" for lige at få rørt benene, inden vi fortsatte i kajakkerne. Vi roede op til Gershøj, og da vi fik øje på isskiltet ved kroen, trak det gevaldigt i os, så vi skulle da lige have en is, inden vi skulle nyde rygvinden tilbage til Herslev. Vi fulgte dog kysten til Skovbrynet, inden vi roede over mod Langhold, som vi fulgte i læsiden. Vi måtte dog holde lidt igen og lade en stor flok svaner passere, da de ikke er så flyvende for tiden, fordi de har smidt svingfjerene.
Derefter var der kort strækning hen til Herslev Strand efter en rigtig god tur Lejre Vig rundt.
Pause ved Gershøj Kro.
Motoriseret lysthus på Roskilde Fjord.
Turen: Herslev Strand og Lejre Vig rundt.
Dato: 17. august.
Deltagere: Karin, Jens, Palle, Peter, Søren, Finn og jeg.
Turens længde: 19,6 kilometer.
Vejret: sol fra en næsten skyfri himmel, vind fra nordvest 3 - 5 m/s.
Temperaturerne: Luften var ca. 20 grader og vandet lidt koldere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar