Masser af tyk drivis i Møllekrogen.
Klar til afgang fra Møllekrogen.
Sigtbarheden var ikke fantastisk, men det var forholdsvis stille vejr, så vi nød turen mod Lyndby i det fine rovejr. Vi lagde ind ved Lejre Havkajak, hvor vi spiste frokost. Torben havde rigelig chokolade med, som vi nød til kaffen. Inden vi satte os tilbage i kajakkerne, gik vi en lille tur i området, så vi fik varmen tilbage i benene. Derefter roede vi til Lyndby, hvor vi var et smut inde i havnen, inden vi nød medvinden tilbage til Møllekrogen. Ved Gershøj oplevede vi to store havørne, som sad på de store sten lige foran os. Da vi kom tæt på de store flotte fugle, lettede de og fandt et mere passende sted inde på land. Tilbage ved Møllekrogen var isen der stadig, så vi afsluttede turen samme sted, som vi satte i med en kop kaffe, inden vi kørte hjem efter en flot vintertur på Roskilde Fjord.
Det lille gule hus ved Lejre Havkajak.
Turen: Møllekrogen til Lyndby og retur.
Deltagere: Torben, Elgjægeren, Jakob, Benny, Kim, Jens, Erik, Palle, Jan, Bjarne, Søren og jeg.
Turens længde: 18,8 kilometer.
Vejret: Diset med svag vind fra sydvest, ca. 4 m/s. Korte perioder med støvregn,
Temperaturer: Luften var 6 grader og vandet 1 grad, men det går den rigtige vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar