Efterårstur til Blekinge Skærgård

Torsdag, fredag, lørdag og søndag den 4. til 7. september.

Torsdag, fredag, lørdag og søndag den 4. til 7. september. For anden gang i år var vi på tur rundt i Blekinge Skærgård. Da vi var i skærgården i juni, var vi fast besluttet på, at den oplevelse burde gentages i løbet af efteråret. Vi var en gruppe bestående af Elgjægeren, hans datter Kate, Jakob, Torben, Benny og jeg. Vi kørte hjemmefra torsdag den 4. september klokken ca. 14.00 for at være fremme i Matvig, inden det begyndte at blive mørkt. Da køreturen tager ca. 3½ time, kunne vi ikke køre senere, da planen var at ro over til Øster Bokö straks efter ankomsten for at overnatte på denne lille perle i skærgården, og så var vi fri for at lede efter en passende plads på havnen. Vi havde slået lejr klokken ved 19.00-tiden og skulle kun have en kop kaffe inden sengetid. På forhånd havde vi lagt en plan for hvilken rute, vi ville ro rundt i skærgården. Vinden og vejret skulle så afgøre, om det kunne lade sig gøre. Vejret lovede ikke det allerbedste, så vi måtte vente og se, hvordan det ville udarte sig. Den første del af turen forløb lige efter planen.

Torsdag = mørkeblå tur
Fredag = rød tur

Lørdag = Lilla tur

Søndag = Lysblå tur

Lejren på Ø.Bokö blev hurtigt etableret. Ø.Bokø er meget ideel som startsted for en skærgårdstur. Øen har gode faciliteter, og lejrpladsen ligger på den nordlige ende af øen, så der er rimelig med læ, og så er der kun godt en kilometer frem til lejrpladsen.

Fredag morgen var vi hurtig ude af poserne, fik spist morgenmad og pakket kajakkerne.

Vejret indenskærs var roligt, vind omkring 6 - 8 m/s fra sydvest og få skyer. Vi roede øst om Ø.Bokö og nord om V.Bokö, hvor vi krydsede over til Nästersö, som sammen med Sjöö danner de vestligste øer i Hälleryd Skærgård.

Indenskærs er der roligt vand og fuld sol, da der er mange øer til at danne læ.

Skærgårdsøerne havde endnu ikke fået efterårsfarver, så skærgården mindede mest om en kold sommerdag og ikke en af de første efterårsdage.

Vi roede gennem sundet mellem øerne og ville have krydset over til Hallö, men da vi kom ud i det åbne vand, var bølger og vind for kraftige for os. Efter en hurtig rådslagning besluttede vi at vende om og ro samme vej tilbage. Benny kunne ikke vende i det smalle sund, eller han hørte ikke beslutningen, så han fortsatte rundt om øen. Panikken bredte sig. Vi roede hurtigt den modsatte vej rundt om øen, og inden længe var vi alle samlet igen. Vi var nødt til lige at tale situationen igennem, og så var det blevet frokosttid.

Efter frokosten på Nästersö krydsede vi tilbage til V.Bokö og Malö, roede mellem Hallö og Fölsö, over til vestsiden af Joggesö til Y.Ekö og krydsede over til Tärnö, som er den sydligste af skærgårdsøerne. Vi valgte at slå lejr samme sted som sidste gang, da pladsen på nordøstsiden af øen er meget ideel for os. Da vi havde slået lejr, gik vi en tur rundt på øen - den sædvanlige tur op til det højeste punkt på øen, hvor der er en storslået udsigt over hele skærgården.

Udsigten fra det nedlagte militæranlæg på øen og ind over den nordvestlige del af skærgården.

Torben, Kate og Jakob på toppen.

På tilbagevejen var Jakob lige ved at træde på en hugorm - en flot lille sag.

I løbet af natten blev vi vækket af råb fra Elgjægeren. Han havde fået uvelkomment besøg af en af skovens faste beboere. Det var meget mørkt (nymåne), så Elgjægeren var ikke helt klar over, hvad det var (måske en ræv), blot at dyret havde fået interesse for hans mad. Natten bød også på begyndende regn, ja det regnede faktisk uafbrudt fra klokken 02.00 til midt på formiddagen, så vi udskød afgangen til det blev lidt tørvejr. Regnen var så kraftig, at vi måtte spise under Elgjægerens og Torbens tarp. Lidt regnvejr kunne dog ikke slå os ud, så vi forlod Tärnö, og efter at have roet lidt begyndte solen at titte frem, og resten af eftermiddagen var det bare et fantastisk vejr.

Vi roede vest om Y.Ekö, over til Joggesö og rundt om Ekö. Ved Ekö, som faktisk består af to øer kun ved højvande, kunne vi lige ro mellem øerne. Ekö er den skærgårdsø med flest indbyggere. Ud over sommerhuse er der en del kystfiskere tilbage på øen. Fra Ekö roede vi over til Bockö, hvor vi lige ville se overnatningspladsen samtidig med, at vi ville indtage frokosten. Efter frokostpausen roede vi rundt om Bockö og Brorsö.

Østsiden af Bockö og Brorsö danne de yderste østlige øer i Hälleryds Skærgård. Lørdagen bød på næsten vindstille, så det blev en helt fantastisk tur i svage dønninger.

Syd for Brorsö roede vi atter ind til Joggesö og fulgte dovent kysten frem til Ekö og Bockö, hvor vi slog lejr for natten.

Bebyggelsen på Ekö ligger tæt hele vejen rundt, hver ejendom sin anløbsbro.

På skærgårdsøerne er det ikke muligt af lave fundamenter ved kysten, så flere huse er blot placeret på nogle store sten - dem er der nok af.

Far og datter på tur i skærgården. Det er datteren til højre.

Det var ikke megen enrgi vi brugte på denne lille rundtur. Hastigheden var blot 2 kilometer i timen. Det blev en stor oplevelse i det fantastiske vejr.

Da vi havde slået lejr var det tid til en tur rundt på øen. På øens sydside står en gammelt nedlagt fyr, som vi gik op til. Der er også en enkelt ruin fra et husmandssted, som er forladt for mange år siden. Nu er der kun en mindre fåreflok tilbage på øen.

Øens lejrplads ligge i den nordlige ende godt beskyttet af bakken og mange frugttræer. Lejrpladsen er omkranset af et hegn for fåreflokken, men det har ikke været lukket længe, så det har ikke ydet den optimale beskyttelse mod fårene. Bort set fra at pladsen ikke har toiletforhold, så er det en af skærgårdens bedste pladser.

Dagen sluttede med en flot solnedgang. Som bekendt når solen går ned i en sæk - står den op i en bæk - og det holdt. Tidligt på morgenen måtte vi lige modtage et par lette regnbyger. Morgenmaden blev således indtaget i let støvregn. Og så skulle vi til at pakke kajakkerne, for sidste gang på denne tur, med våde telte, klamt tøj og udstyr.

Søndagens tur var planlagt til en tur mod Tjärö, som ligge i en lille fjord øst for Hälleryd Skærgård. Det var lettere diset og vindstille inde i skærgården. Vi roede over mod Mjöö og fastlandet for at følge kysten frem mod Tjärö fjorden. Det var en fantastisk formiddag, hvor tågedisen stille og roligt lettede, så kysten tittede frem under tågen.

For at komme ind i fjorden skal Tellakullen lige passeres. Ved Tellakullen mødes to vande, hvilket betyder, at bølgerne kommer fra både sydøst og sydvest, og strømmen er samtidig meget kraftig rundt om knuden. Da vi kom frem mod knuden, var der da også kraftig sø med refleksbølger som strakte sig flere hundrede meter ud i Østersøen. Da vi ikke havde nogen vejrudsigt for søndagen, og vi fornemmede, at vinden tog til, besluttede vi at turen blot skulle gå rundt om Skiftesön og så tilbage mod Matvig, Vi lagde en plan om at ro ind i en lille vig ved fastlandet for at indtage frokosten, men det var umuligt at komme i land på grund af sten og stor vanddybde helt ind under kysten.

I stedet valgte vi at ro tilbage til Ø.Bokö, hvor turen startede i fredags. Vi hyggede os en times tid, hvorefter vi roede tilbage til Matvig.

Tibage i Matvig pakkede vi bilerne, fik et hurtigt bad og så tilbage til Sjælland. Efter næsten fire timer var vi atter hjemme - efter en skøn tur i Blekinge Skærgård. Lige som sidste gang vil jeg nævne, at det ikke er sidste gang vi har været i denne skærgård.

Det blev en tur på 32,7 kilometer, og vi roede i sammenlagt 10 timer, så det var en af de ture, hvor vi bare nød at ro rundt i naturen.

En stor tak til Carsten fra OKK-center i Holbæk for lån af en Prijon Seajak til Kate, den passde hende perfet, hvilket også gjorde turen for Kate til en rigtig god oplevelse, nu det var første gang Kate var på overnatningstur i kajak.