Efter en god ferie i Frankrig, en uge med strid blæst og regn samt nogle familiearrangementer, så var det atter tid til at komme på vandet. Blæsten havde lagt sig, men der var stadig dønninger af anseelig størrelse. Henrik og jeg havde talt om en tur langs Stevns Klint, og da vejrudsigten lovede sol og svag vind fra sydvest, var det da om at komme af sted. Vi lagde ud fra kysten lige vest for havnen i Rødvig. Der var parkeringspladser og kysten så rimeligt ud, så det var om at komme fra land. Vi var i kajakkerne klokken 10.00, og da vi lagde fra land, brød solen igennem. Det med vinden var ikke så godt. Det var bestemt ikke svag vind men let vind på 6 - 8 m/s, og den kom ikke fra sydvest, men direkte syd.
Turen nordpå langs klinten gik strygende, på et tidspunkt loggede jeg 10,9 km/t i et surf. Ved klintens mange pynter havde vi kraftig sidesø med nogle ekstreme refleksbølger. Der blev taget mange støttetag. Der er også meget stor forskel på at ro i fjordene og langs kysten ved Østersøen. Selv om bølger og vinden gav os modstand, så var klinten meget flot i solskin, her hvor efteråret så småt sætter ind. Langs Stevns Klint var efterårsfarverne ikke begyndt at sætte sit præg på naturen. 
Når vi lå i læ bag klintens mange pynter, var det nærmest som en varm sommerdag. Et af de spørgsmål vi stillede hinanden inden afgang, var påklædningen. Da vi gjorde klar i Rødvig var solen endnu ikke begyndt at give varme, så vi fik lidt for meget tøj på, så det blev meget varmt, selv om vinden kom bagfra.
Vi passerede Højerup Kirke og roede et godt stykke videre langs klinten, inden vi vendte for at lægge til land og spise frokost. Vi lagde ind lige ved en eller anden sommerbolig lige før kalkværket. Det ser nu meget spændende ud. Træerne har efterhånden dækker huset til højre helt.
Efter frokostpausen skulle vi ud og kæmpe med modvinden. Jeg kunne virkelig mærke, at det var flere uger siden, jeg sidst var på kajaktur.
Efter fire kilometer var vi tilbage ved Højerup Kirke, og vi skulle naturligvis lige en tur op på toppen af klinten for se kirken og nyde udsigten fra kirkens kor.
Fra denne plads styrtede kirkens kor i vandet den 28. marts 1928, da vandet tog endnu et stykke af klinten. Nu er der udlagt kystsikring, som har sat en stopper for, at vandet skal tage mere af kirken.
Kirken og kystsikringen fra vandsiden. På grund af vinklen fra vandet ser det ud som om, kirken er blevet bange for vandet og vender sig ind mod landet. Da vi kom tilbage til udgangsstedet i Rødvig, var det blæst lidt mere op, så vi skulle foretage landgang med kraftig pålandsvind. Det var godt landgangen ikke blev filmet, den var vist ikke helt efter bogen, men det var ret spændende.
Dagens distance: 19,8 kilometer.Vejret: sol og let vind fra syd 6 - 8 m/s. og godt 10 m/s i vindstødene. Temperaturen lå lige under de 20 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar