fredag den 14. november 2014

Gensynet med Sct. Anna

Nææ nej, vi har ikke været på endnu en tur til Sct. Anna, men traditionen tro, skal vi se hinandens billeder på stor skærm og det var i går aftes. Dagen startede med en kajaktur fra Munkholmbroen til Kyndeløse Nordmark, hvor vi spiste frokost. Vejret var ikke så godt, men fint til en kajaktur på vestsiden af Hornsherred. Det var lige så naturligt, at det var en kajaktur i lige så roligt tempo, som turen til Sct. Anna i august. Vi var dog ikke på vandet klokken 08.30, men klokken 10.30. Der var næsten vindstille inde under kysten, hvor de sidste blade på løvtræerne var ved at forlade grenene, men alligevel nogle flotte bevoksninger langs kysten.


Og så holdt vi sammen to og to langs kysten til Kyndeløse.



Vi lagde ind ved Kyndeløse Nordmark, hvor jeg aller nådigst fik lov til at slå mit tarp op, så vi kunne sidde og spise frokost i ly for støvregnen.

Frokokosten blev nydt i ly for støvregnen.
Vasketøjsposer fyldt med strandssten i stedet for pløkker.


Der efter tilbage i kajakkerne og med lidt rygvind roede vi tilbage til Munkholmbroen, hvor vi hurtigt fik pakket sammen og så tilbage til klubben. Bordet var dækket i de svenske farver (synd jeg ikke fik taget et billede af det flotte bord) Lisbeth og Grethe fortsatte med at forberede aftenens fantastiske middag. Der var ialt 24 deltagere fra hovedsagelig 60+ gruppen, som kom for at høre om vores fantastiske oplevelser i Sct. Anna og Gryt Skærgård  i august. Menuen bestod af Tunmus til forret, kalvemørbrad med udsøgt tilbehør til hovedret og tirremisout til dessert og så kaffe og lækker tærte til billederne. Det var bare en fantastisk middag og til 24 personer, så var det noget af en opgave at frembringe en god oplevelse. Det er ingen sag at lave et godt arrangement, når Lisbeth og Grethe er på madholdet. Hans og jeg viste billeder fra turen og der kom da en hel del spørgsmål til vores tur og hvordan vi overlevede. Alt i alt en fantastisk dag.

Turen: Munkholmbroen til Kyndeløse Nordmark og retur.
Deltagere: Lisbeth, Grethe, Runa, Inger, Lizza, Hans og jeg.
Turens længde: 16, 3 kilometer.
Vejret: Gråvejt med støvregn i perioder, vind fra øst ca. 5 m/s.
Temperaturerne: 11 grader over vandet og lige under 10 grade i vandet.




Ingen kommentarer: