Pøleå i storm.

Onsdag den 18. november.

I går var det meget fint vejr, næsten ingen vind, solen skinnede om eftermiddagen, og i dag er det regn, blæsende med over 25 m/s. i vindstødene. Vejret var nu bedre i Voldborgs tid. For to uger siden måtte vi aflyse onsdagsturen på grund af blæsevejr, men i dag ville Elgjægeren. Jakob, Kim og jeg trodse vejrguderne og tage en tur fra Arresø op i den beskyttede Pøleå.

Vi mødtes, hvor åen løber ud i Arresø, og alle var i kajakkerne klokken 10.00. Vi lagde ud fra stranden ud mod Arresø. Der var pålandsvind, men det var trods alt nemmere at sætte ud i søen end at sætte ud direkte i åen. Pøleå er et smalt åløb, som bugter sig ret meget. Vi havde kun det mål for turen at ville prøve at finde åløbet efter Alsønderup Enge og derefter se, hvor langt vi kunne ro op i åen.

Området omkring åen er et meget smukt område på alle årstider, skoven har endnu lidt blade på grenene, selv om vi er i midten af november.

Åen udgør knapt halvdelen af det samlede afstrømningsopland til Arresø, og samtidig det største enkelte tilløb af vand til Arresø. Den afvander store landbrugs- og skovarealer samt Hillerød og Helsinge. Dette indebærer blandt andet, at spildevandet fra disse byers rensningsanlæg løber ud i Pøleå. Vandet fra Pøleå har således udgjort en af de væsentligste årsager til forureningen af Arresø. Åen gennemstrømmer engsøerne Strødam (1996), Solbjerg Engsø (1923), samt Alsønderup Enge, som er anlagt som et stort fuglebeskyttelsesområde og med det formål at reducere næringsstofbelastningen til Arresø.

Fremme ved Alsønderup Enge skal den meget lavvandede engsø krydses. Ude i søen er opsat pæle til de havørne, som bor i området.

Billedet kan forestille hvad som helst, men det er en meget stor havørn, som kredsede over søen forfulgt af en større flok fugle, som generede ørnen. Et fantastisk flot skue at følge ørnen mod land. På tilbageturen oplevede vi en noget mindre havørn

Efter Alsønderup Enge blev åen mere smal og strømmen kraftigere. Kim baner vejen, og vi følger efter. Der var mange spærringer i åen, og flere steder måtte vi brække døde grene af træerne for at kunne komme forbi.

Vi nåede således op til Pibe Mølle, hvor vi vendte ved broen, som fører Højbjergvej over åen.

Strømmen var ekstrem kraftig lige før broen, og der var ikke ret dybt i åen. Vi var nødt til at trække kajakkerne op på land for at vende dem, det var ikke muligt at vende kajakkerne i vandet. Tju hej hvor det gik tilbage. En havkajak er ikke særlig velegnet til roning i så strømfyldt en å.

.

Dagen distance: 10,5 kilometer.

.

Vejret: Det var dog ikke snestorm fra sydvest, 15 - 25 m/s.

.