lørdag den 15. november 2025

Vinterroning på en flot lørdag

Turen: Ejby Havn til Hammerhavnen,
Dato: 15. november.
Deltagere: Inga, Jens H. og jeg.
Turens længde: 17,6 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel og svag vind fra øst på ca. 3 m/s. 
Temperaturerne: Luften nåede op på 6 grader og vandet 9 grader.

Vejret de sidste uger har ikke lige været til kajakture i nærområdet, alt for meget vind fra en forkert retning gjorde kajakture umulige, men denne lørdag viste vejret sig fra sin aller bedste side. Sol fra en skyfri himmel og meget svag vind, så det kunne ikke blive bedre til en lørdagstur på denne årstid, hvor solen ikke står så højt på himmelen. Vi satte ud fra Ejby Havn og roede langs kysten til Hammer Bakke. Vi skulle da også lige ind i Vellerup VIg og naturligvis mødte vi Jørgen fra Hammerkrogens Kajakklub som snart er på 3000 kilometer i år. Overvejende roet alene, så flot klaret. Vi lagde ind i Hammerhavnen, men der var arbejdsdag, så det var ikke så nemt at komme i land, derfor blev det landgang ved badebroen, og så gik vi over i Hammerhavnen og spiste frokosten i solskin ude på molen. Efter en ret kort frokostpause roede vi tilbage til Ejby Havn. Det var en meget fin tur i et fantastisk novembervejr.
Klar til afgang fra Ejby Havn.
Bedre vejr findes simpelthen ikke i november.
Enorme mængder gæs på træk.
Afrigning efter en skøn tur på fjorden.


lørdag den 8. november 2025

Lørdagstur på fjorden

Turen: Holbæk Marina til Løserup Strand.
Dato: 8. november.
Dettagere: Fem fra Fritidskajakker.
Turens længde: 185 kilometer.
Vejret: Overskyet og lidt diset, men ingen vind eller sol.
Temperaturerne: Luften var 12 grader og vandet 10 grader.

En flot formiddag uden vind, men med nedsat sigtbarher var vi fem kajakker der satte ud fra Holbæk Marina og roede mod Tuse Næs. Sigtbarheden var som nævnt ikke imponerende diset og gråvejr men alligevel var det en flot formiddag, hvor stilheden og den flotte spejlblanke fjord var i fokus. Vi krydsedefjorden og roede et godt stykke ind i Hønsehalsbugten, hvor vi vendte og roede kystnært frem til Løserup Strand, hvor vi lagde ind lige unnder "Nitterhuset", eller der hvor det lå engang for at nyde frokosyten denne stille og flotte lørdag. Efter en god lang frokostpause roede vi tilbage, men nu med lidt mere vind fra sydøst. Det blev en meget fin tur i godt selskab.

Bognæsskoven i efterårsfarver kan nu også noget.