tirsdag den 20. februar 2018

Klar igen

Efter tre uger i Spanien uden kajak, så er jeg klar til at komme i kajakken igen. Tirsdagsvejret så fint ud med svag vind og lidt sol, men koldt. Vi var da også kun Lisbeth, Hans og jeg som dukkede op, nok mest fordi mange er ramt af influenza. Der var lidt is i havnen som vi lige skulle igennem inden vi kunne komme ud på fjorden. Vi havde ikke husket at kigge på vandstanden, men da vi nærmede og Kirsebærholmen kunne vi konstatere, at det var et godt stykke under normal vandstand, så vi måtte et godt stykke ud på fjorden, for at kunne ro rundt om holmen, vi havde et flot modlys, som skiftede hele tiden frem mod søminen. Vi roede rundt om den store stenbunke og returnerede til klubben og måtte atter helt ud til sejlrenden for at kunne ro rundt om Kirsebærholmen. Tilbage ved klubben kom Grethe forbi med kage til kaffen. Det var en ganske fin tur, men jeg kunne mærke mine arme under den sidste del af turen.

Turen: Holbæk Kajak Klub til Søminestationen og retur.
Dato: 20. februar.
Deltagere: Lisbeth, Hans og jeg.
Turens længde: 13,2 kilometer.
Vejret: Svag vind fra øst ca. 4 m/s delvis overskyet og lidt sol.
Temperaturerne: Vandet og luften 2 grader.
Sådan ser sporet ud, når GPSen ikke slukkes efter turen.

Ingen kommentarer: