torsdag den 4. maj 2017

Madpakketur med kajakklubben

Kraftig vind fra østnordøst kan give lidt uventede oplevelser i form af modvind, selv om man ror stik nord. Vi satte ud fra stranden ved Munkholmbroen og roede mod Vellerup Vig, altså den modsatte tur af i går. Da vi kom forbi broen og revet ved broen, var der ret kraftig modvind, og først ved Bramsnæs kunne vi komme ind under kysten og i læ for vinden, der efter var der læ frem til revet ved den nordlige ende af Bramsnæs. Det var ikke helt så lavvandet som i går, så vi kom fint over revet, og så var der ellers strid sidevind ind til Ejby Havn, hvilket det ikke skulle være, men nærmere modvind, men sådan kan det være en gang imellem. Efter Ejby Havn havde vi modvind under resten af turen til Vellerup Vig, så vi holdt os inde ved kysten, hvor vi var i læ; en sidegevinst var, at vi kunne opleve de mange fugle langs kysten, desuden brød solen igennem flere gange, en meget fin forårsdag. Det blev en ret hård tur, men også en meget smuk tur. Ved Vellerup Vig roede vi et godt stykke ind i vigen, inden vi vendte og satte kursen mod Kyndeløse Nordmark, hvor det var planen at lægge ind for frokostpause. Der var godt nok også østenvind i Vellerup Vig, men på grund af kystens udformning løb vinden langs kysten sydover, så vejrudsigten var i orden, men kysten gjorde, at vi fik modvind frem til Vellerup Vig og på turen ind i vigen. Det var helt skønt at have lidt medvind, og det blev da også til lidt surfing på bølgerne. Vi kom fint i land og nød frokosten i læ ved bakkerne, og samtidig havde vi en meget flot udsigt over fjorden. Efter frokostpausen kom vi hurtigt i kajakkerne, og så havde vi skøn medvind ned til Ejby og helt ind til Bramsejl, inden vi vendte og roede uden om revet igen, men vandstanden var faldet, så det var ikke helt så nemt at komme uden om revet nu, derefter mere medvind og gode bølger frem til Munkholmbroen.
Det blev en fin tur, selvom vinden ikke kom fra øst under hele turen.
 Man kan lige skimte rapsmarkerne, der står i blomst.
 Pausestedet med masser af læ.

Turen: Munkholbroen til Vellerup Vig og retur.
Dato: 4. maj.
Deltagere: Grethe, Michael, Søren og jeg.
Turens længde 17,6 kilometer.
Vejret: delvis solskin, vind fra østnordøst - nord på ca. 8 m/s
Temperaturer: Luften ca. 15 grader og vandet 10,5 grader, men ikke stabil vandtemperatur.

Ingen kommentarer: