onsdag den 1. februar 2017

Årets første tur

Januar var jeg i Spanien eller nærmere i Torremolinos, hvor vi havde en skøn ferie. Vejret var fantastisk, kun to dage med regn, ellers var det stort set sol fra en skyfri himmel og ikke ret meget vind. Vi havde værelse lige ud til vandet, så vi havde den mest fantastiske solopgang hver morgen. Vi havde lejet bil en stor del af tiden og var meget rundt i området for at opleve de mange skønne byer oppe i bjergene.

Solopgang over Middelhavet.

Efter en måned i Spanien er jeg hjemme igen, og onsdagen skulle bruges på en kajaktur med Kajakhornsherred. Vi var blot fire på vandet, og vi satte ud fra Vellerup Vig og roede mod Bramsnæs. Vejret var ikke det bedste denne disede og kolde dag, hvor solen måske nok var stået op, men den ville ikke frem fra skyerne, vi så den ihvertfald ikke, og af samme grund var der ikke ret mange andre ude end os fire og nogle få lystfiskere, der stod og prøvede lykken langs kysten. Vi lagde ind ved draget til næsset og nød frokosten ved det lille faldefærdige hus. Jakob havde muffins med fra Patricia, dem nød vi til kaffen. Efter frokosten gik vi en tur i området for at få lidt varme i kroppen, og derefter roede vi tilbage til Vellerup. Vi sluttede turen med en kop kaffe og en muffin mere, inden vi kørte hjem.





Turen: Vellerup Vig til Bramsnæs og retur.
Dato: 1. februar.
Deltagere: Jakob, Palle, Finn og jeg.
Turens længde: 15,4 kilometer.
Vejret: Tørt, gråt og diset med vind fra sydlige retninger ca. 5 m/s.
Temperaturerne: 2 grader koldt, luft og vand.