onsdag den 10. august 2016

Fantastiske Misterhult Skærgård

I år tog vi på sommertur til Misterhult. Vi var 7 kajakker fra Holbæk Kajak Klub, som drog af sted i strålende solskin mod Klintemåla onsdag den 3. august. Vi kørte i to biler, og Peter slæbte min trailer med fem kajakker på. De kunne nemt være på traileren, og så lå traileren godt og stabilt efter Peters bil. Lisbeth kørte pigebilen. Et godt stykke efter Växjö skulle Lisbeth have mere benzin på bilen, og så benyttede vi lejligheden til at strække ben og få en is. Jeg fandt en is til 20 kroner og tog en svensk tyver i pungen, lagde den på disken og fik straks at vide, at den var for gammel !!!! I løbet af sidste år har svenskerne fået nye pengesedler, så de gamle kunne ikke bruges længere som betalingsmiddel???
Hvad gør man så med disse gode, lidt for gamle svenske penge?    


Helt ubrugelige er de udgåede svenske pengesedler ikke....

Det havde vi det nu ret sjovt med. Lisbeth havde kun disse udgåede pengesedler med, så det blev kortet, mens vi andre ikke havde ret mange udgåede pengesedler, men vi talte meget om, hvilke skuffelser men også fornærmelser vi kunne have skabt med disse pengesedler, som ingen havde hørt, ikke kunne bruges længere. Vi var fremme ved havnen i Klintemåla sidst på eftermiddagen, fik pakket kajakkerne, parkeret bilerne og så af sted ud i skærgården. Vinden var ret kraftig, så vi valgte den nemme rute til vores første overnatningssted for at vænne os til skærgården, og det at finde vej, bedømme afstande og navigere mellem øer og skær. Vi var kun lige kommet forbi Pannkagudden, før en meget stor havørn kredsede over vores hoveder, så vi blev budt velkommen med manér. Vi lagde ind til Ekö, hvor der er en skøn lille teltplads. Da vi havde slået lejr, var det spisetid, Grethe havde lavet en rigtig god aftensmad bestående af kyllingestykker og salat. Vi nød aftenen og lagde os ret tidligt til ro. Et kraftigt uvejr med regn og blæst lagde sig over Ekö om natten, men næste morgen var der igen flot blå himmel.




Strækningen til Ekö var blot 5,6 km.

Torsdag den 4. august.
Vi stod op til en fantastisk morgen med den flotteste blå himmel over skærgården, men også en del vind fra sydvest. Vi kom hurtigt på vandet, da alle klar 08.30. Målet med dagens tur var at komme lidt rundt mellem øer og skær og så slå lejr for de næste dage på Lille Bergö. Vi startede med at ro rundt mellem øerne i nærheden af Ekö for derefter at følge Vinös nordside og ro ind mellem Husholmen og Älö og rundt mellem de mange fantastiske smukke øer og skær for derefter at lægge ind til Lille Bergö, hvor vi lagde ind på lejrpladsen i bugten. Der var ikke ret mange kajakker i skærgården, så vi havde øen for os selv. Vi slog lejr, og derefter roede vi rundt om Lille Bergö. Vi lavede bål om aftenen og hyggede os ved bålet.










Dagens distance blev 21,3 kilometer.
 Fredag den 5. august.
Fredag var dagen, jeg havde set frem til, for i dag skulle vi ud i det område, der betegnes som kernen af Misterhult Skärgård, og jeg blev ikke skuffet. Jeg vil helt klart mene, at Misterhult byder på et lidt mere spændende og afvekslende skærgårdsmiljø end St. Anna Skærgård. Misterhult er lidt mindre, men mere afvekslende, men en direkte sammenligning kan man ikke, det er to af verdens fineste skærgårdsmiljøer, og de er forskellige. Vi startede med at ro nord om Store Bregö, hvorefter vi roede ud mellem de mange øer og skær. Vi lagde ind på Brändö for kaffepause, og derefter fortsatte vi rundt i skærgården for at holde en lidt sen, men lang frokost på Orö. Orö skulle være det mest autentiske skærgårdsmiljø i Misterhult. Vi nød frokosten ved fællesområdet med boldbane i læ af en stor busk ved en sommerbeboelse. Sommerhusbeboerne så umiddelbar ud som om, de ikke kunne lide, at vi opholdt os så tæt på deres enemærke. Efter frokosten gik vi lidt rundt i området for at opleve denne fantastiske ø. Da vi ville lægge en lille affaldpose i en affaldsbeholder, blev en dør straks åbnet, og vi fik straks at vide, at affaldet skulle vi tage med os, så vi var under skærpet opsyn. Orö er en meget smuk ø i skærgården, men jeg følte mig ikke specielt velkommen på øen. Efter Orö valgte vi den mest direkte rute tilbage til Lille Bergö via Svinskär, Huholmen og St. Bergö, hvor vi kunne ro i læ for vinden og nyde området. Vinden var ret kraftig lige imod, så det gjaldt om at bruge øerne som læbælte. Lige inden vi roede ind i den smalle rende til Lille Bergö oplevede vi en sejlbåd, der troede han kunne sejle ind i renden. Det lyder ret voldsomt, når en stor sejlbåd banker ind på en stor sten, han kom fri og opgav derefter forsøget. Aftenen blev brugt på madlavning og hygge ved bålet.









Dagens distance var 23 kilometer.

Lørdag den 6. august.
Dagen skulle bruges på området syd for lejrpladsen, så vi startede med at ro syd om Store Bergö og så ud i området mellem Svinskär og Brånö. Dette område er nok noget af det flotteste skærgård, der findes. Vinden var mere vestlig i dag og ret kraftig, så det blev overvejende på østsiden af øerne vi roede. Frokosten nød vi på et lille skær øst for store Själholmen, hvor der var læ og en fantastisk udsigt over øer og skær her ude ved Østersøen.  Det var svært at finde et passende sted at ro ind til Strupö, og østsiden af Strupø var meget stenet og lavvandet, de mange små øer gav os godt læ helt frem til Husholmen. Det var også dagen, hvor vi skulle ind omkring Klintemåla for at hente mere vand. Vi havde også muligheden næste dag, men vi var begyndt at mangle vand. Det blev både til vand og besøg i caféen. Aftenen var en gentagelse af gårsdagens aften med aftensmad og hygge ved bålet.












Dagen distance var 23,8 kilometer.

Søndag den 7. august.
Søndag den 7. skulle være en tur rundt om Skälö med besøg på Restauranten på Østre Skälö. Det var også dagen, hvor vi burde forlade Lille Bergö, men pladsen var så skøn, og så var der ikke mange i skærgården, derfor mente vi, at det var i orden at blive på Lille Bergö, på trods af reglerne for overnatning i naturreservater. Vi startede med at ro op i renden mellem Eknö og Hamnö, rundt om Koholmen og Trätholmen og ud gennem den smalle rende mellem Hamnö og Skavdö og derefter op langs vestsiden af Skavdö. Området mellem Skavdö og Hunö virker som en tragt, og når vinden er vestlig, så kan vinden nærmest virke som en orkan, når man kommer syd fra, og modvinden var da også meget kraftig. Det var blot 3 kilometer, men de føltes som 30. Vi kom fri af vinden, og så var det meget fint at ro resten af turen. Vi fandt fint den smalle rende ud til Västerbo Fjärden, da vi havde roet lidt ude på fjorden, oplevede vi et par unge fiskeørne, som skreg efter hinanden, mens de fløj rundt over os. Et fantastisk syn at se disse stor rovfugle over os. Antallet af ørne i Misterhult Skærgård er enormt. Vi lagde ind ved caféen på Øster Skälö, hvor vi blev godt modtaget, der var masser af mennesker her ude i skærgården i det fine vejr. Nogen kom kørende, men ret mange kom sejlende ind til caféen. Vi fik en meget fin betjening og rigtig god mad. Det var endnu en god oplevelse at spise på restauranten, så mætte af gode oplevelser og god mad roede vi de sidste kilometer til Lille Bergö. Behovet for aftensmad var ikke ret stor, så det blev den simple version sammen med hygge ved bålet, inden vi lagde os til ro for endnu en nat på Lille Bergö.









Dagens distance var 26,3 kilometer.

Mandag den 8. august.
Vi skulle mere ind bag Eknö, så vi roede nærmest tilbage mod Östre Skälö, men langs den østlige side af fjorden. Vi holdt kaffepause på toppen af Vester Eknö, og så krydsede vi mellem de mange øer, først til Lökholmen, så Flatholmen, langs Äppleholmen og så rundt om nordspidsen af Öster Eknö, hvor vi atter oplevede fiskeørne. Frokosten nød vi på en klippe, lige inden vi skulle ro sydover. Vinden var i sydvest, så vi var forberedt på, at strækningen tilbage ville være i modvind, vi havde håbet på lidt læ af Eknö, der har så mange bugter, at vi nok skulle kunne finde noget læ. Det gik også meget nemt, indtil vi nåede Brännudden og Brännholmen, så skal jeg da lige love for, at der kom vind. Lige uden for indsejlingen til bebyggelsen inde bag Brännudden mødte vi tre toer-kajakker, hvor det at ro med flydevest ikke helt var slået igennem - tåbelige mennesker.
Der dukkede mørke skyer op på himlen, så vi roede mod land. Da vi kom ind til øen, lå vi lidt og snakkede om, hvad vi kunne gøre. Vi besluttede at lægge ind til bebyggelsen og lade skyerne passere. Vi var dårligt nok kommet i land, inden en en meget kraftigt regnbyge satte ind. Vi søgte læ i øens sprøjtehus, men Birgit og Grethe nåede ikke i land, så de blev på vandet under regnbygen. Bygen varede ca. en halv time, hvorefter solen atter skinnede, og vandet var blevet noget mere roligt. Efter at have fået lidt tørt tøj på fortsatte vi mod Lille Bergö. Efterhånden som vi kom tættere på Lille Bergö, tog vinden atter til, så vi roede ind bag Hamnö, inden vi krydsede over til Lille Bergö. Den sidste del af turen var ikke så slem, som jeg havde frygtet, da vi fandt læ en stor del af strækningen. Da vi kom tilbage til lejrpladsen, kunne vi se, at her var også faldet en hel del vand. Vi satte min tarp op, så vi kunne få lidt læ for vinden, der stadig var kraftig. Da morgendagens vind også ville blive meget kraftig, besluttede vi, at vi ville afbryde turen, det ville være ufornuftigt, på grænsen til det uansvarlige, at tage ud i skærgården, når vinden ligger på omkring 8 m/s. og det ville gå ud over de mange positive oplevelser, som skærgården giver. Så vi besluttede at stå tidligt op, pakke sammen og ro ind til Kllintemåla og køre hjem. Hans og jeg lagde en rute, som ville give os optimalt læ, og så gik vi til ro.











Dagens distance var 27 kilometer.

Tirsdag den 9. august.
Vi var oppe meget tidligt, på vandet lidt over syv. Vinden skulle tage til ved ottetiden, og jeg skal da lige love for, at vinden blev, som vejrudsigten havde lovet, men vi holdt os inde bag øer og skær, så vi blev kun udsat for den kraftige vind de sidste 500 meter. Selv om det blev en kort tur, oplevede vi igen havørne, først over Lille Bergö og lidt senere over Skedö. Vi oplevede havørne hver eneste dag. Selv om vi måtte tage hjem en dag før beregnet, så havde vi en fantastisk tur til Misterhult Skærgård, et af de fineste steder havkajakken kan komme. Vejret var generelt med os, vi havde masser af sol og kun en regnbyge den første nat og så mandag eftermiddag, ellers tørt, men en hel del vind.




Den sidste strækning ind til Mlintemåla var 6,4 kilometer.

Turen: Skærgårdstur i Misterhult.
Dato: Fra onsdag den 3. august til tirsdag den 9. august.
Deltagere: Grethe, Lisbeth, Birgit, Hans, Peter, Michael og jeg.
Turens længde 140 kilometer.
Vejret: Overvejende vind fra sydlige retninger fra 4 - 11 m/s. Meget sol og kun et par regnbyger.

Den samlede tur på 140 kilometer.

Ingen kommentarer: