lørdag den 25. juni 2016

Stevns Klint

OKK-Center havde lagt op til en tur langs Stevns Klint. Turen stod på nettet, så det fik en del ud af busken, så vi blev 9 på turen. Vi var hurtigt klar til at forlade Holbæk og satte kursen mod Rødvig. På denne tid af dagen var der ikke problemer med at komme forbi Roskildefestivalen, så vi var i Rødvig lidt i ti. Vi fik hurtigt gjort os klar til at komme på vandet, men vi var nødt til at flytte bilerne over ved flinteovnen, da havneområdet skulle bruges til triatlon.  En kort briefing og så af sted i let modvind. På turen var tre uøvede roere med, men de klarede modvind og bølger meget fint. Tempoet var moderat, så vi kunne nyde klinten og naturen. Vi så en del vandrefalke både i luften langs klinten og på klinten, et fantastisk syn at se denne lynhurtige fugl i luften. Ved Bosedal var der en hel del sportsdykkere i vandet og på vej ud til dykning. Pynt for pynt nærmede vi os Højerup, hvor vi lagde ind for frokost, men vi skulle dog lige opleve et udendørsbryllup på klinten først. Vi havde roet 6 kilometer i modvind, så en del arme trængte til et hvil. Efter frokostpausen fortsatte vi til fyret, hvor vi vendte og roede i mere direkte linie tilbage til Rødvig. Vi kunne dog ikke ro tilbage til udgangstedet, fordi havnen var spærret af, så vi lagde ind ved flinteovnen, hvor bilerne stod. Vi var ekstremt hurtige til at på pakket alt grejet i biler og trailer, hvorefter vi returnerede til Holbæk. Vi havde en meget fin tur til Stevns Klint.

 Klar til afgang fra stranden syd for havnen.
 Vandrefalk på klinten.



 Højerup Gl. Kirke.
 Bryllup på klinten.
 Frokost på stranden. 
 Retur til Rødvig i medvind.
Rødvig havn.

Turen: Rødvig til Stevns Fyr og retur.
Dato: Lørdag den 25. juni.
Deltagere: Christina, Bente, Mia, Lene, Erik, Troels, Asger, Klaus og jeg.
Turens længde 15,5 kilometer.
Vejret: Sol og vind fra nordlige retninger 4 - 5 m/s.
Temperaturerne: Luften 24 grader og vandet 21 grader.


Ingen kommentarer: