Forårsturen til Blekinge blev ramt af et par afbud, så vi blev bolt syv kajakker. Vi kom tidligt hjemmefra og var i Nytäppet klokken 12.20 med kun et enkelt stop under turen. Det skulle hurtigt vise sig, at det var en stor fordel, idet der var ret mange, som ville starte Nytäppetträffet lidt tidligere, så det var meget småt med parkeringspladserne. Vi fik dog plads til vores biler og trailere. Frokosten blev hurtigt spist, og så var det om at komme ud og gense skærgården. Vi startede med at ro ud i den vestlige side af skærgården (rødt spor), vejret var fantastisk og ingen vind, turen rundt om Nästenö var i sol, derefter roede vi ind mellem øerne og endte på Bockö, hvor vi plejer at tage første overnatning. Det virker som om, at der ikke er ret mange, som kender dette fantastiske overnatningssted. Det er en af de lejrpladser, hvor der er plant græs med god plads, bålplads og ikke langt til toilet. Vi fik etableret lejren, og så gik vi over på den anden side af øen og hentede et bord- og bænksæt, som nogle unge mennesker fjernede sidste år. Der var fire sæt ovre ved bådpladsen, så det var vel rimeligt, at kajakpladsen også havde et godt sted at sidde. Det var ret anstrengende at klatre over klipperne med et tungt bord- og bænksæt. Efter den sædvanlige tur op til det gamle fyr, nød vi aftenen og den flotte solnedgang inden over fastlandet. Stig fik taget et billede af en terne på rede med sit kamera (50 x zoom). Det var ellers en arrig lille terne, som var klar til hævde sit territorium.
Vi stor op til en flot morgensol og nød det flotte vejr, mens vi spiste morgenmad. En af de ting, der gør denne lejrplads til noget særligt, er, at kajakkerne er nemme at pakke oppe på græsset, og så er der få meter til sandstranden, derfor er det en af de bedste lejrpladsen i skærgården. Vi krydsede direkte over til udsigtsklippen ved Eriksberg, hvor vi havde lidt problemer med at komme i land, da det var meget lavvandet, men vi fandt et fint sted at komme ind, og så vandrede vi en tur op til udsigtsklippen, hvor vi stort set kunne se hele Hälleryd Skærgård (grønt spor).
Nede igen fortsatte vi over i nabofjorden ved Tärö og Järnavik. Frokosten blev nydt ved Kolanappen, hvor der også er en flot udsigt. På denne tur fortsatte vi ind til Guovik, hvor vi gik i land for at strække ben og nyde eftermiddagskaffen. Vi fortsatte i roligt tempo til den sædvanlige plads på Tjärö. En fin plads med morgensol, men ikke ret plan, så det er lidt besværligt at transportere grejet mellem kajakken og lejrpladsen. Det er også en ret besværlig vej til servicebygningen, hvor der er vand. Efter aftensmaden gik vi en tur ud til sydenden af øen. En god lang tur, hvor vi kunne konstatere, at i vintermånederne hygger vildsvinene sig på øen, men sporene efter vildsvinene er ikke så nemme at slette. En af de store lejrpladsen var helt molesteret, men det er aldrig den vi bruger. Myggeplagen var ganske enorm, og Jungolien hjalp kun lidt.
Fredag morgen (turkis spor) stod vi atter op til vindstille og sol. Ikke bare sol, men det var ret så varmt. Morgenmaden blev indtaget, vandflaskerne fyldt, og så fortsatte vi rundt i skærgården. Først var vi inde i Järnavik, derefter synes vi at Lammaholmen lige ud for campingpladsen så spændende ud, så vi måtte lige i land og se øen efter for overnatningsmulighed. Herefter roede vi i meget langsomt tempo ud af fjorden, ind i Svalemålaviken og ud til Spjutsö, hvor vi overvejede en frokostpause, men vi blev hurtigt enige om, at det var et skidt sted at opholde sig, hvis det begyndte at blæse op. Her ude i den yderste del af skærgården kan det meget hurtigt blæse op og søerne rejse sig, så vi besluttede at krydse Järnavikfjorden via de mange små øer og skær og så ro tilbage til frokoststedet ved Kolanappen. Det virkede som om, vinden tog til, så jeg frygtede Alböle lidt. Frokosten blev indtaget og så ud til Alböle. Det skulle vise sig, at frygten var ubegrundet, der var næsten stille vand ved Alböle. Vi fortsatte øst om Mjoö, og så krydsede vi til Bockö og mellem øerne til Tärnö, som vi betegner som nattergalens ø. Vi slog os ned på den store plads lidt nord for vores sædvanlige plads. Den store plads er noget mere plan, men eksponeret for vind. Desværre er der efterhånden blevet ret langt til toiletter og vand, fordi øens faciliteter er blevet omlagt og flyttet. Da vi kom i land, kunne vi se et truende tordenvejr inde over land, men her ude i skærgården var det solskin, men vi frygtede tordenvejret kom hen over os, men det bøjede af og fortsatte nordøst over. Nogle af os gik en tur ind til Laxboden, hvor vi nød en is, inden vi returnerede. Alle syv trangiaer var i brug til aftensmaden, og snart var de kulinariske oplevelser klar. Vi sad atter og nød solnedgangen inde over fastlandet, inden vi gik til ro. Nå jeg kalder Tärnö nattergalens ø, er det fordi, der er så mange nattergale på øen. Nogle står tidligt op for at komme ud og høre nattergalen. På Tärnö kan man bare gå en tur. Uanset på hvilket tidspunkt man går rundt på Tärnö, kan man ikke undgå at nyde lyden fra denne lille undseelige fugl. Natten er ingen undtagelse, hele natten og specielt morgenstunden sang nattergalen på grænsen af det forstyrrende.
Søndag morgen stod vi op til den mest fantastiske solopgang, og selv om jeg vækkede Torben klokken 06.20, var solen kommet op og gav en behagelig varme. Ikke en sky på himlen, så vi glædede os meget til turen rundt om Tärnö og ind til Nytäppet. Det blev den store oplevelse, vi havde håbet på (blåt spor). Vi roede rundt mellem øer og skær og lagde ind til Bockö for frokost. Under frokosten kunne vi opleve en familie, der var kommet for tæt på ternereden ude på klippen. Ternerne angreb resolut hele familien, som måtte forsvare sig med fiskestænger, men de kunne vel bare tænke sig om. De sidste kilometer ind til Nytäppet var stort set korteste rute. Tilbage ved bilerne kunne vi se, at hele området var fyldt op med biler, de holdt ALLE vegne. Vi fik hurtigt pakket bilerne, og så var der lige fire timers kørsel hjem efter en fantastik tur i skærgården med fire dage i sol og meget svag vind.
Turen: Blekinge Skærgård fra torsdag den 29. maj til søndag den 1. juni.
Deltagere: Karin, Torben, Jakob, Stig, Kim, Palle og jeg.
Turens længde: 59,9 kilometer.
Vejret: Svag vind fra skiftende retninger, sol til lettere skyet, ingen regn.
Temperaturer: omkring 18 grader, natten under 10 grader, og vandet var 14 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar