torsdag den 24. februar 2011

Vinter

Det er efterhånden tre måneder siden, jeg sidst var på fjorden, og jeg er efterhånden meget træt af vinteren. Det er stadig hård vinter med masser af minusgrader, men trods temperaturen ingen sne. I dag var jeg atter ude for at se, om ikke snart isen kunne finde på at forlade fjorden. Isen er tyk, og der er kun klart vand ved udløbet fra Lammefjorden og fra rensningsanlægget i Holbæk. Jeg må væbne mig med lidt tålmodighed. Rovennerne har været ude et par gange i år. Første gang på et isfrit Øresund og for et par uger siden, hvor isen var væk, en tur på Inderbredningen fra Munkholmbroen til Kirsebærholmen (isen var blæst over  i Vellerup Vig). Begge gange var jeg forhindret i at deltage.



Lammefjorden ved udløbet fra pumpestationen og Holbæk Fjord ved Kajakklubben.