tirsdag den 29. juli 2008

En varm dag på Isefjorden

Jacob havde planlagt, at ugens madpakketur skulle gå op langs Jægerspriskysten. Skydeområdet var stille i dag, ingen blink og al skydning aflyst. Mandag middag fik vi meddelelsen om, at skydningen var aflyst. Elgjægeren var hurtig til at ændre turen : fra Jungedal lige nord for Kyndbyværket i stedet for som først aftalt fra Rendebæk. Og så vi fik endelig mulighed for at ro ind gennem skydeområdet. Udgangsstedet byder på en god lille sandstrand med gode parkerings-forhold, og så slap vi for turen uden om Kyndbyrevet. Kysten langs skydeterrænet giver en ganske dejlig tur, man kan ikke sige naturen er uberørt, men i den grad varieret og smuk på sin egen måde. Vejret var meget varm op mod 30 grader og en let vind fra øst til sydøst, som tog til over middag.

På turen i dag deltog Elgjægeren, Kate, Jacob og jeg. Ved fælles hjælp kom vi hurtigt på vandet - rent faktisk var vi alle på vandet klokken 09.45 - som også var mødetidspunktet. Benny skulle have været med fra starten, men vækkeuret og Benny var blevet uvenner, så han kom ikke op til tiden.

Da det luftede fra øst, føltes varmen ikke så slem, som jeg havde forventet. Langs kysten var stranden allerede indtaget af sommerhusgæster frem til skydeterrænet. Vi talte også om, hvorfor vi aldrig møder andre kajakroere langs kysterne ved Isefjorden. I dag var ingen undtagelse. Først da vi kom tilbage, mødte vi et par lokale kajakroere, som skulle ud at øve teknik.

Da vi kom helt ind under kysten et par kilometer før Alholm, kunne vi se et utal af store granater ligge ved sandkanten - den slags ting er nok ikke souvenier. Under pausen fik vi rig lejlighed til at betragte efterladenskaberne.
Man kan tænke over, hvordan dette smukke område havde set ud i dag, hvis ikke det var militært område - tæt pakket med sommerhuse.

Sådan ser de bæster ud - og der var rigtig mange af dem.
Kate ror fra Kalundborg Roklub og er i gang med at lære kajakroning, så en tur på 22 kilometer er måske lige i overkanten. På udturen roede Kate i Bennys gamle kajak (læs badekar), den var for urolig, og hun var for let, så Elgjægeren og Kate byttede kajak til hjemturen. Det var blæst godt op, så det blev en hård tur tilbage til Jungedal. Da vinden havde vendt sig til næsten sydlig, havde vi stort set modvind begge veje. Kate klarede turen flot, roede ikke så hurtigt, men roligt og sikkert.
Turen blev som nævnt på 22 kilometer.

tirsdag den 15. juli 2008

Hvorfor ikke Stevns Klint

Jeg lagde op til en tur til Stevns Klint, og mine romakkere Jacob, Torben og Elgjægeren var straks med på ideen, så sådan skulle det være. Planlægningen sagde ellers onsdag, men vejrudsigten så ikke så god ud onsdag. Det var medvirkende til, at vi valgte at flytte turen til tirsdag - der blev i det mindste lovet tørt vejr, kraftig vind fra vest og nogen sol. Skal turen gå rundt om Stevns Klint, så bør vejret også være anstændigt. Torben havde efterhånden så mange "abstinenser" efter en rotur, så oplevelsen skal være i orden, så han ikke tager varig skade. Vi havde aftalt at køre fra Roskilde klokken 09.30 i een bil og fire kajakker på trailer, det fungerede perfekt. Vi var fremme ved Bøgeskovens Havn klokken 10.30. Klokken 10.45 sad vi i kajakkerne på vej mod Stevns Klint. Bøgeskov Havn - eller stranden lige nord for havnen - er et perfekt udgangssted for en tur rundt om klinten.

Klar til afgang. En fantastisk oplevelse at se effektiv klargøring. Det tog blot 15 min. at sætte kajakkerne i vandet, pakke kajakkerne til turen og få rotøjet på.


Da vi kom rundt om havnen, begyndte skrænterne straks som lerskrænter, der efterhånden blev afløst af kridtklinter - en fantastisk syn, som vi ikke er vant til at se fra den vinkel.



Stevns Klint i sol.

Vi kunne ro helt ind under land og opleve klinten på helt tæt hold.

Efter Holtug kridtbrud, som er blevet omdannet til naturområde, kom vi frem til Mandehoved. Som navnet antyder, kan konturen af et hoved ses som en silhuet i klinten. Da vi roede forbi, diskuterede vi ellers om, hvad der skulle forestille et mandehoved.

Det traditionelle billede af sommerresidensen ved klinten. Adgangsforholdene var også meget specielle. Først ned af en stejl stige så hen ad en smal sti midt på klinten, inden man når hytten.

På vejen ud mødte vi en stor sæl, som lå på en sten i vandkanten. Da den opdagede os, gled den forsigtigt og lydløst i vandet og iagttog os fra vandet. Et dejligt syn som vi desværre ikke fik fotograferet. På himlen så vi en vandrefalk, formentlig, på jagt langs klinten.

Vel fremme ved Højerup Kirke, her blev madpakken indtaget, inden turen gik tilbage til Bøgeskov havn. Det sidste stykke inden kirken havde vi en kraftig modvind helt inde under land, så starten på tilbageturen var i kraftig medvind. Vejret var som lovet, ingen regn, men en del skyer og en hel del sol.

Sidste pynt inden Bøgeskov Havn og dermed afslutningen på endnu en fantastisk oplevelsestur med gode romakkere. Turens længde blev præcis 24 kilometer. Pakningen gik lige så perfekt som udpakningen. Det har atter vist sig, at ideen med en trailer er ganske god for økonomien og miljøet. I stedet for at køre i tre til fire biler, kører vi i blot i een bil, og så er det tilmed hyggeligt.

torsdag den 10. juli 2008

Madpakketur fra Munkholmbroen.

Efter flere dage med særdeles ustabilt vejr planlagde vi at lægge ud fra Munkholmbroen og ro mod Tuse Næs. Vejret var vekslende skydække med nogen sol, som det jo hedder i de meteorologiske termer. Vinden var dog tiltagende fra 6 til 8 sekundmeter fra sydvest. Det var bare rovejr, så vi tog af sted på den planlagte tur op langs Dragerupskoven til Kirsebærholmen, hvorefter vi krydsede sejlrenden til Holbæk og roede frem til Bognæsskoven ved Tuse Næs. På turen deltog Elgjægeren, Jacob og jeg. Senere ville Benny støde til,, idet han var forhindret i at være ved udgangsstedet klokken 09.45.

Elgjægeren skulle have en passager med på turen. Her venter passageren utålmodigt på, at "far" får gjort kajakken klar, så de kan komme af sted på tur. Præcis klokken 10.00 lagde vi fra ved Munkholmbroen.



Hund og herre - gæt hvem der er hvem - klar til tur. Lige så snart, der var lagt fra land, faldt den ene i søvn og sov trygt i bunden af kajakken. Hunden tog turen forbavsende roligt, men den havde også prøvet det adskillige gange.



Bognæs er et dejligt sted at lægge ind for enten at holde pause eller overnatning. Skoven hører under Skov- og Naturstyrelsen og indrettet til frilejrplads, der er borde og bænke til gæsterne - synd alle ikke rydder op efter sig ved så dejligt et sted, det ville måske hjælpe med opstilling af skraldespande.



På tilbageturen lagde vi ind ved Marinestationen ved Dragerup, hvor Benny stødte til, han var allerede igang med kaffen, da vi kom. Vi gik først op for at kigge på Marinestationen, hvor vi lige skulle have det traditionelle billede ved torpedoen. Marinestationen blev i 1953 afløst af Torpedostation Kongsøre efter de "nye tyske torpedoer" blev indført i den danske marine. Efter omlægning i den danske flåde er Kongsøre også nedlagt som torpedoværksted og base for torpedoerne, og nu er Kongsøre omdannet til uddannelsescenter for bl.a. frømandskorpset, derfor blev navnet også ændret til Marinestation Kongsøre. I dag fungerer Marinestationen i Dragerup som led i uddannelsen inden for marinebiologi på RUC.

På grund af en del besvær med selvudløseren måtte vi tage to sæt billeder af gruppen, det er ikke sådan med den moderne teknik. Så kom Jan Milbo til undsætning - Jacob kom ligesom svævende ind på billedet!






Marinestationen ligger helt fantastisk naturskønt lige ud til Isefjorden skjult bag grønne bøgetræer. Da vi forlod Marinestationen, var det blæst op - nu kom vinden fra sydøst, så vi havde strid modvind de sidste 4 km tilbage til Munkholmbroen. Vi var tilbage ved udgangsstedet efter 19 kilometers roning - igen en pragtfuld rodag på Isefjorden.





tirsdag den 8. juli 2008

Regnvejrstur til Kattinge VIg

Det var tanken, at ro fra Roskilde Roklub klokken 10.00, men regnen øsede ned, så vi kiggede efter bare lidt blå himmel eller i det mindste bare lyse skyer. Efter godt en time stilnede regne af og snart var vi i gang med omklædningen. Christian var med for første gang - en habil havkajakroer med god erfaring i havkajak og friluftsliv. Det er dejligt at se de "nye" medlemmer af gruppen på vores ture. Vi kom hurtigt i kajakkerne, inden det helt holdt op med at regne. Vi planlagde at gennemføre turen rundt i Kattinge Vig som aftalt. Christian frøs som en lille gravhund i en meget tynd snor, men da vi kom på vandet fik han heldigvis varmen igen. Ud over Christian deltog Benny og så jeg. Benny var guide på turen, da han er i vante omgivelser og har roet turen mange gange.

Kattinge vig i gråvejr kan også bruges - det er normalt ikke gråvejr hele dagen. Da vi kom ind i bunden af Kattinge Vig var det blevet frokosttid og vi fandt madpakkerne frem. Så begyndte det igen at regne, så vi fandt et passende sted under træer, som gav ly for den værste regn. Da madpakkerne var indtaget, og vi skulle af sted igen, holdt regnen op. Vi havde derefter tørvejr på resten af turen.

Vi skulle helt ind i bunden af Kattinge Vig, idet vi har haft en diskusion om, hvor det var Bjørn og hans romakkere bar kajakkerne over tangen til Herslev Vig for at undgå at ro rundt i Kattinge Vig.

Der er her, man kan kommer over til Herslev Vig.

Vi var helt inde ved Kattinge Værk for at finde et passende sted at indtage kaffen. På grund af støj fra en gravemaskine valgte vi at finde et andet sted. Kaffen blev således indtaget ved Shelteren, inden vi roede tilbage til Roskilde.

Der var stadig store tunge skyer over fjorden.


Her er så Christian

Benny i sin Skim Distance
Turen tilbage bød på bedre og bedre vejr, og da vi kom tilbage til Roskilde, var det helt hæderligt. Efter omklædningen begyndte det igen at regne - en af de dage som minder meget om sommeren 2007. Det blev alligevel en god tur - al vejr er kajakvejr, som elgjægeren siger. Vi fik alligevel roet 16 kilometer, med regnvejr det meste af tiden. Der var ingen vind, og temperaturen lå på blot 17 grader.

fredag den 4. juli 2008

Rundt om Nekselø.

Nekselø rundt er en af de ture, jeg har set frem til. Vejret til denne tur skal bare være i orden - det vil sige, at stille vejr ikke kan forventes, men solen skal være fremme på himlen, ellers er det som om, der mangler noget. I dag var vejrudsigten perfekt til denne tur, så det var ikke noget problem at overtale Benny til turen, men da vi kom frem til Havnsø, viste virkeligheden noget andet. Vinden var nordvestlig, så der var modvind frem til Nekselø, men ellers var alt, som det skulle være - fuld sol og ca. 27 grader. Det var første gang jeg tog denne tur, så vi skulle lige prøve turen, inden vi inviterer andre med rundt om Nekselø.

Vi kom hurtigt i kajakkerne og satte kursen mod Gadebjerg på Nekselø. Øen lå i al sin herlighed lige foran os. Der er et par kilometer fra Havnsø til Nekselø, så selv om det blæser lidt, er det ikke det store problem. Vi lagde til ved færgemolen, hvor vi havde behov for en kop kaffe og en lille kage, inden vi skulle ud på nordsiden af øen. Vi skulle også lige se på opslagstavlen, om der var noget specielt at tage sig i agt for.

Nekselø er en af de danske ø-perler. Øen har en meget smuk og varieret natur. I det sydøstlige hjørne er kysten meget grøn med små stejle skrænter ned til vandkanten. På nordkysten skifter landskabet til en barsk og rå stenstrand, og på nordvestkysten er der meget høje skrænter ned til vandkanten. Nekselø ejes af beboerne, der fredede øen i 1951, og der er meget få sommerhuse. Befolkningen er venlige og imødekomne for endagsturister - lidt nysgerrige over for hvad vi nu vil på deres ø.


Andemor og en ordentlig flok ællingerne skyndte sig væk, da vi nærmede os.

Når nordvestpynten rundes skifter landskabet karakter til stejl morænelandskab. Nekselø har også en lidt anden natur end resten af landet. Øen har det, der kaldes et "storebæltsklima", der er kendetegnet ved betydelig mindre nedbør, flere solskinstimer og en lidt mildere vinter end resten af landet. Det har medført, at øen har en lang række planter og for den sags skyld også dyrearter, som er tilpasset dette steppeagtige klima. Netop nordvestkysten viser tydelige tegn på det lidt anderledes klima. Der er godt nok ikke meget grønt på den side af øen.


Længere inde mod Havnsø skifter naturen igen til den grønlige farve - godt nok med nåletræer. På tæt hold er kysten meget forblæst, men interessant. Man skal foretage en landgang, og gå op på skrænterne for at nyde udsigten mod henholdsvis Sejerø, Røsnæs og Vejrhøj.

På revet mod Havnsø holder store kolonier af ålekrager (skarver) til. De brød sig ikke om vores besøg, men det var flot at se den store flok gå på vingerne.

Turen rundt om Nekselø er en tur på blot 14 kilometer, med da de 7 kilometer var modvind, så var det hårdt nok. Turen tilbage til Havnsø var til gengæld i medvind og vi drev med hele 4 kilometer i timen.